25. maj. 2013
Af Jan Bergman

Kronprinsesse Marys store program i Malaysia

kronprinsesse mary
kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
I slutningen af maj rejse kronprinsesse Mary mod eksotiske himmelstrøg.

Som medlem af High Level Task Force for ICPD, aflægger kronprinsesse Marys besøg i Malaysia den 28.-30. maj for at tale ved Women Deliver 3rd Global Conference.

Marys besøg har fokus på sociale projekter og kronprinsessen vil samt deltage i erhvervsfremmende aktiviteter.

Herunder kan du se hele programmet:

Tirsdag den 28. maj

Women Deliver Conference

Kl. 8. 20

Kronprinsessen ankommer til Women Deliver Conference i Kuala Lumpur Convention Center og deltager i konferencens åbningsceremoni og de indledende plenarmøder. Møderne har fokus på kvinders og unge pigers reproduktive sundhed og rettigheder.

Putraya Hospital

Kl. 14.00

Kronprinsessen besøger Putraya Hospital og præsenteres for den aktuelle diabetessituation blandt mødre og gravide i Malaysia. Kronprinsessen vil under besøget tale med mødre med diabetes og gravide, der har udviklet graviditetsbetinget sukkersyge.

Underskrivelsesceremoni, Jom Mama Project

Kl. 15.00

Kronprinsessen overværer underskrivelsesceremoni mellem Novo Nordisk Malaysia og Sundhedsministeriet, Malaysias regering. Der skrives under på et aftalememorandum for ”Jom Mama”-projektet (”kom mama” på malaysisk), et forskningsprojekt inden for forebyggelse og reduktion af risiko for kroniske sygdomme som diabetes for unge par (før graviditet).

Åbning af Sex og Samfunds panel-debat

18.30

Kronprinsessen åbner Sex og Samfunds panel-debat om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Debatten finder sted i forbindelse med Women Deliver Conference i Kuala Lumpur Convention Center.

Women Deliver’s reception

Kl. 19.00

Kronprinsessen deltager i Women Deliver’s reception for ’Leaders in Global Development’ i One Petronas Tower.

Onsdag den 29. maj

Women Deliver Conference

Kl. 9.00

Kronprinsessen deltager i plenarmøde om den globale udvikling inden for familieplanlægning.

FN’s Flygtningesorganisation (UNHCR)

Kl. 11.30

Kronprinsessen besøger FN’s Flygtningeorganisation i Malaysia og får en rundvisning i det lokale registreringscenter.

Chin Center for Kunsthåndværk

Kl. 12.35

Kronprinsessen møder flygtningekvinder fra Burma, der fortæller om deres arbejde på centret og fremviser deres kunsthåndværk.

Karen Organization School, Malaysia

Kl. 13.30

Kronprinsessen besøger skolen med burmesiske flygtningebørn. Kronprinsessen præsenteres for skolens faciliteter, herunder suppekøkkenet, og møder børnene på stedet.

Women’s Institute of Management

Kl. 14.30

Kronprinsessen besøger Women’s Institute of Management og introduceres for stedets arbejde med voldsbekæmpelse og hiv-forebyggelsesprogrammer for marginaliserede kvinder. Kronprinsessen møder under besøget repræsentanter for de kvinder, der deltager i instituttets program, heriblandt plantagearbejdere, politibetjente og enlige mødre.

Business gallamiddag

Kl. 19.30

Kronprinsessen deltager i business gallamiddag på Grand Hyatt Hotel. Kronprinsessen holder åbningstale og overrækker i forbindelse med middagen Dansk Eksportforenings Diplom og H.K.H. Prins Henriks Æresmedalje. Hædersprisen tildeles en dansk virksomhed bosiddende i udlandet, som har bidraget til en bemærkelsesværdig indsats for at fremme afsætningen af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet.

Torsdag den 30. maj

Women Deliver Conference

Kl. 8.30

Kronprinsessen deltager som taler i panelet ’The Development Agenda Through a Woman’s Lens’, bestående af Helen Clark, Administrator, UNDP, og tidligere premierminister i New Zealand, Tarja Halonen, Finlands tidligere præsident, og Theo Sowa, CEO, African Women’s Development Fund. Panelet vil belyse, hvordan der i tilstrækkelig grad kan tages højde for kvinders rettigheder og behov i FN’s mål for den globale udvikling.

Læs mere om: