Kronprinsesse Mette-Marit og kronprinsesse Mary modtaget med jubel
Kronprinsesse Mary blev modtaget af jublende nordmænd i alle aldre, da hun var æresgæst i Kristiansand i Norge fredag.
Kronprinsesse Mary ankom til byens lufthavn tidlig om eftermiddagen, og her ventede en velkomstkomité anført af den norske kronprinsesse Mette-Marit.
De to veninder kørte herefter sammen til Kristiansands domkirke, hvor de tog hul på den højtidelige markering af 150-året for Søslaget ved Helgoland, hvor mange danske søfolk faldt.
Gode veninder
Ved ankomsten til domkirken var kronprinsesserne veloplagte, og da de senere spadserede over by-torvet var der også royale smil og vink til alle, der var mødt op med godt humør samt både danske og norske flag.
Midt i alt det højtidelige virkede det også som om, at kronprinsesse Mary og kronprinsesse Mette-Marit hyggede sig i hinandens selskab som de gode veninder, de er blevet over årene.
Resten af dagen bød på et stramt program for kronprinsesse Mary og kronprinsesse Mette-Marit. Blandt andet med besøg på en kirkegård, hvor faldne danske soldater er begravet.