9. apr. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria og Daniel sørgede for glædelig overraskelse

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Allover Press
På en skøn aften i teatret i Stockholm nød kronprinsesse Victoria og prins Daniel hinandens selskab, og efter tæppefald gav de en flok skuespillere en gedigen overraskelse.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel havde en dejlig aften, da de for nylig var en tur i teatret i Stockholm. Det skriver den svenske avis Expressen.

Victoria og Daniel var en tur i Dramaten, som er Sveriges svar på Skuespilhuset i København. Her så de stykket ” Påklädaren" med stjerneskuespilleren Sven-Bertil Taube i en af hovedrollerne.

En herlig overraskelse bag scenen

Kronprinsesseparret sørgede for at give skuespillerne en herlig overraskelse, da de efter tæppefald var en tur bag scenen for at sige tak for en dejlig aften på tilskuerrækkerne i teatret. Det kongelige besøg gjorde stort indtryk på Sven-Bertil Taube og de øvrige i ensemblet. Også Victoria og Daniel så ud til at nyde den helt private seance. Margareta Thorgren, som er informationschef ved det svenske hof, fortæller til Expressen, at kronprinsessen og prins Daniel var meget glade for at overvære forestillingen og møde skuespillerne.

Victoria og Daniel nød kærligheden

– Kronprinsesseparret var på Dramaten helt privat. Det var en fin forestilling med enestående skuespillerindsatser, lyder det fra Margareta Thorgren. Også en kilde fra Teatret fortæller til mediet Gala Magazine, at Victoria og Daniel havde en skøn aften, og at de blev meget berørte af den varme og kærlighed, som de oplevede på scenen.

Læs mere om: