19. apr. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsessen i teatret: Mary med Sort Samvittighed

kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsessen Mary og hendes nære veninde Ellen Hillingsø havde en forrygende aften på Betty Nansen Teatret i København, hvor de mødte kunstnerkollektivet Sort Samvittighed.

Kronprinsesse Mary og veninden Ellen Hillingsø havde en god aften på Betty Nansen Teatret forleden.

Efter at have set forestillingen ”I Et Forhold” med kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, var kronprinsessen og Hillingsø en tur bag scenen for at hilse på de dygtige kunstnere og skuespillere.

- I går aftes havde vi flot royalt besøg af selveste Ellen og Mary. Tak fordi I kom, skrev Betty Nansen-stjernerne på Instagram til et billede af dem selv og deres kendte fans, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe.

Et helt særligt forhold

Kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds tredje forestilling har fået titlen ”I Et Forhold” og giver litterære tekster om parforholdet et nyt sceneliv.

Det er tekster, der er skrevet af danske kvindelige forfattere og lyrikere inden for de seneste 100 år.

Der er både dem, vi alle kender, og tekster man aldrig har hørt før.

Nydelse og smerte

- Parforholdet er grundstof i helt utroligt mange fortællinger og er på én gang det rum, der både giver os den største nydelse og største smerte, siger Elisa Kragerup, kunstnerisk direktør på Betty Nansen Teatret, som er en del af Sort Samvittighed.

Marys teater-veninde

Kronprinsesse Mary har flere gange tidligere været i teatret helt privat med sin nære veninde Ellen Hillingsø, som over de seneste tyve år har markeret sig som en af Danmarks bedste og flittigste skuespillere på både teater og TV og i film.

Kronprinsessen har også ved flere lejligheder siddet i salen og set med, når Ellen Hillingsø har indtaget teaterscenen.

Læs mere om: