Kronprinsfamilien er igen TV-topscorer

Kronprinsfamilien i Grønland

Kronprinsfamilien i Grønland

Foto: Hanne Juul
Kronprinsfamiliens rejse til Grønland er populært TV-stof. For anden uge i træk røg et program om familiens Grønlandsbesøg til tops som ugens mest sete.

Kronprinsfamiliens nylige besøg i Grønland er et vaskeægte TV-hit.

Vi seere kan åbenbart slet ikke få nok af at se kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sole sig i grønlændernes glæde og den grønlandske sommersol sammen med børnene prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsess Josephine.  

I forrige uge blev TV 2's reportage fra besøget ugens mest sete program på alle TV-kanaler. Og i sidste uge gentog kronprinsfamilien kunststykket, da det blev DR1's tur til at vise en udsendelse fra besøget. Hele 740.000 kiggede med, da "Kronprinsparret i Grønland" blev vist mandag aften.

Dermed slog programmet lige nøjagtig magasinet "Penge", der vendte tilbage efter sommerpausen, og indtog andenpladsen med 6.000 færre seere. Det skriver DR.

Uge 33 var i det hele taget en god uge for DR, som stod for otte af de 10 mest sete programmer.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden