5. dec. 2022
Af Sofie Nymand

Kronprinsfamilien har pyntet op til jul i hjemmet: Sådan ser børnenes julesokker ud

Kronprinsesse Mary kronprins Frederik prins Christian prins Vincent prinsesse Isabella prinsesse Josephine
Kronprinsparret med deres fire børn. Billedet er taget i forbindelse med kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag i februar.
Foto: Hasse Nielsen
Kronprinsparret tæller ned til jul med små overraskelser til børnene.

Kronprinsfamilien forstår virkelig at julehygge – med pyntegran, julerødt og ild i pejsen.

Og nu løfter kronprinsesse Mary sløret for, hvordan familien tæller ned til juleaften med små overraskelser.

I en video, som kongehuset har delt på Instagram, kan man se, at kronprinsparret fire børn har hver deres julesok hængende ved kaminen.

Julesokkerne er dekorerede med julemænd og engle – og naturligvis hvert barns navn; Christian, Isabella, Josephine og Vincent.

Og selvfølgelig har familiens to hunde, Grace og Coco, også fået hver deres sok til jule-hundegodter.

Begge hunde er af racen border collie. Familien har haft Grace siden 2017, og sidste år kom Graces datter Coco til verdenen og blev en del af familien.

Læs mere om: