9. okt. 2020
Af Marianne Singer

Kronprinsparret deler dejligt nyt billede af deres børn

Kronprinsfamilien.
Kronprinsfamilien.
Foto: Martin Høien
Prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine, ser søde og morgenfriske ud på nyt billede, som kronprinsparret har delt af dem.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har delt det skønneste billede af deres fire børn, prins Christian, 14, prinsesse Isabella, 13, og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine, 9, på kongehusets sociale medier fredag morgen.

Alle fire er klædt i smart sportstøj klar til at deltage i Skolernes Motionsdag, der finder sted i dag.

Forventningsfulde børn

Billedet er taget ude foran Kancellihuset i Fredensborg, hvor kronprinsfamilien for tiden bor.

"Fire forventningsfulde børn på den sidste skoledag inden efterårsferien. ⁣

Som så mange andre folkeskoleelever kommer dagen til at stå i idrættens tegn på den traditionsrige Skolernes Motionsdag. Det bliver selvfølgelig en anderledes motionsdag, end vi er vant til. Men jeg ved, at man rundt omkring i hele Danmark har tilrettelagt dagen, så eleverne kan holde den nødvendige afstand, men stadig bevare fællesskabet omkring motion og idrætsglæde. Jeg får selv lejlighed til at opleve det lige om lidt, når jeg skal besøge Nivå Skole og deres motionsdag. Jeg vil ønske alle elever og lærere en god Skolernes Motionsdag – og samtidig en god efterårsferie." skriver kronprins Frederik til billedet.

Læs mere om: