Kronprinsparret er på plads ved Eurovision Song Contest

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, Michael Christiansen og Maria Rørbye Rønn ved Eurovision Song Contest.

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, Michael Christiansen og Maria Rørbye Rønn ved Eurovision Song Contest.

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er klar til det store show, der snart starter.

Lørdag, 10. maj 2014 - af Dorte Quist og Malan Joensen

Blandt de allersidste gæster, der her til aften ankom til Eurovision Island, var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der så glade og spændte ud.

De blev modtaget af DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn og formanden for DR’s bestyrelse Michael Christiansen.

Kronprinsesse Mary var flot klædt i et spanskinspireret outfit og høje stiletter, der glitrede i bedste Eurovision-stil.

Kronprinsparret smilede, da de gik ned af den blå løber, og når de har sat sig til rette på salens bedste pladser, midtfor bagerst, kan det store show starte.

SE OGSÅ: Kendte og kongelige på blå løber ved Eurovision Song Contest

Prins Henrik
kronprinsesse Mary