Kronprinsparret holder jul i Australien
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har i år valgt at forlade Danmark i december og i stedet fejre julen Australien.
Ifølge hoffet vil kronprinsparret være i selskab med deres fire børn, når de holder jul sammen med kronprinsessens familie.
2. juledag fylder kronprinsesse Marys storesøster, Jane Stephens, 50 år, og det får parret altså også mulighed for at fejre på tæt hold.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mary byder på gløgg hjemme i Gobelinsalen
Kronprinsparret får en varm jul
Den kongelige familie kan da således også se frem til en jul med temperaturer mellem 15 og 25 grader.
Læs mere: Prinsesse Athena skal holde jul hos farmor
Sidste gang kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var i Australien var i november og december 2011.
Dengang tilbragte familien dog ikke juleaften i kronprinsessens hjemland, men rejste hjem igen for at holde jul i Danmark.
Sidste år holdt kronprinsparret jul på Fredensborg i selskab med regentparret og den øvrige kongelige familie.