Kronprinsparret i en svær tid: Vi klarer krisen sammen
I begyndelsen af marts opholdt kronprinsesse Mary sig stadig i det idylliske Verbier i Schweiz sammen med kronprinsparrets fire børn, der siden januar havde været elever i den lokale internationale skole.
Kronprins Frederik havde på det tidspunkt forskellige kongelige opgaver både i Danmark og i udlandet, hvor han bl.a. besøgte en flygtningelejr i Jordan.
Ændrede alt
Få dage forinden, den 27. februar, var den første dansker blevet bekræftet smittet med coronavirus, og den 11. marts ændredes danskernes liv sig for alvor, da verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede udbruddet af covid-19 for en pandemi.
Samme dag annoncerede statsminister Mette Frederiksen nemlig, at Danmark ”blev lukket ned”.
Reagerede lynhurtigt
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary reagerede lynhurtigt på den voldsomme udvikling, og allerede dagen efter meldte kongehuset ud, at kronprinsparret havde besluttet, at de ville vende hjem med deres børn – prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine – omkring to og en halv uge, før de oprindelig skulle være rejst hjem.
"Kronprinsparret finder det mest naturligt at vende hjem og stå sammen med danskerne i en tid, der kræver meget af alle, og hvor der ligger et fælles ansvar for at passe på hinanden,” lød det dengang fra kongehuset
Dermed understregede Mary og Frederik, at de var klar til, sammen med danskerne, at kæmpe sig igennem den største samfundsmæssige krise, de har oplevet som par.
Uvant situation
Siden hen har kronprinsparret, i lighed med alle andre, tilpasset sig den nye og ekstremt uvante situation.
Samtidig sørgede de for fortsat at vise sammenhold med danskerne ved at nytænke deres tilstedeværelse i offentligheden.
Læs alt om kronprinsparret under coronakrisen i det nye nummer af BILLED-BLADET.