9. jun. 2008
Af af Jan Bergman

Kronprinsparret mødte Kylie Minogue

Humøret var højt søndag aften i Forum, da australske Kylie Minogue leverede en pragt-koncert, med deltagelse af kronprinsparret.
Humøret var højt søndag aften i Forum, da australske Kylie Minogue leverede en pragt-koncert, med deltagelse af kronprinsparret.
Fotokollage: All Over
Den australske sangfugl Kylie Minogue modtog royale klapsalver i Forum søndag aften.

Søndag aften optrådte den australske sangfugl Kylie Minogue i Forum for cirka 8000 feststemte mennesker - kronprinsparret var også med og hyggede sig kongeligt.

I den hede sommeraften, hvor temperaturen nåede helt op i det røde felt, leverede den blot 152 cm høje australier en pragt-koncert, og det feststemte publikum kvitterede med høje pift og jublen, og fra kronprinsparret kom der royale klapsalver.

Efter koncerten blev kronprinsesse Mary og kronprins Frederik inviteret backstage til et eksklusivt møde med sangfuglen.

- Det var en god koncert, fortalte kronprins Frederik storsmilende, da kronprinsparret ved 23.30-tiden forlod Forum ad bagudgangen, ifølge bt.dk.

Som bekendt har kronprinsesse Mary og Kylie Minogue samme australske baggrund, og ligesom Frederik har Minogue netop fejret sin 40 års fødselsdag.

Læs mere om: