Kronprinsparret og Louise Wolff værter ved storslået show
Der venter de danske seerne en aften fuld af underholdning og kongelig deltagelse, når Kronprinsparrets Priser på i alt 1,1 millioner kroner i år skal uddeles.
Danmarks Radio lover et storslået show med blandt andre Nephew, Steffen Brandt, Efterklang og mange andre, når showet med Louise Wolff som vært ruller over TV-skærmene i de danske stuer lørdag den 6. oktober kl. 21.
Underholdningen bliver en blanding af musik, dans og kulturelle overraskelser. I centrum står kronprinsparret, der uddeler de betydningsfulde priser til talenter og ildsjæle udvalgt blandt kunstnere og velgørende organisationer i Danmark.
Den samlede årlige præmie på 1,1 millioner kroner er en bryllupsgave fra Bikubenfonden, der også står bag showet i samarbejde med DR.
Louise Wolff vil lede alle sikkert igennem en enestående aften, hvor den danske kultur og socialt arbejde hyldes sammen med kronprinsparret fra Koncertsalen Alsion i Sønderborg.
Kronprinsparrets Priser 2012
I år uddeles følgende priser:
- Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kr., som uddeles til en markant, yngre, dansk kunstner med internationalt format
- Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kr., som uddeles til et banebrydende socialt initiativ eller projekt
- To kulturelle Stjernedryspriser á 50.000 kr., som uddeles til to yngre danske kunstnere, som er på vej til at bryde igennem