4. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsparret overnattede på slottet: Mary og Frederik glæder sig til ny fest for Carina og Gustav

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen
Der er gang i en fantastisk weekend i på slottet i Bad Berleburg i Tyskland, hvor der fredag aften var stor fest, og hvor der i dag og i aften bliver dobbelt så stor fejring af prins Gustav og hans elskede Carina i anledning af deres bryllup. Kronprinsparret er klar til en ny dejlig dag sammen med brudeparret.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er i Bad Berleburg i Tyskland, som de ankom til ved 15-tiden fredag for at overvære prins Gustav og Carina Axelssons borgerlige vielse i lysthuset ved Schloss Berleburg.

Mary og Frederik hyggede sig med brudeparret

Kronprinsparret ankom til slottet i Berleburg præcis klokken 14.50 fredag eftermiddag, og i slotsgården blev de modtaget af hvidklædte tjenere, der hjalp dem indenfor med bagagen.

Mary og Frederik var med til den borgerlige vielse og til den efterfølgende fest på slottet, hvor man på en perfekt måde varmede op til lørdagens kirkelige bryllup i slotskapellet, der efterfølges af en fornem fest med brudeparret i hovedrollerne foran 80 gæster.

Berleburg Slot
Berleburg Slot
Foto: Martin Høien

Bryllup sent i eftermiddag

Brylluppet er først sent i eftermiddag, så alle, der var med til festen fredag kan sove længe i dag.

Kronprinsparret står øverst på gæstelisten, og Mary og Frederik har overnattet på slottet fra fredag til lørdag, og først søndag vender de royale danske bryllupsgæster hjemad mod Danmark, hvor der mandag venter Royal Run.

Du kan følge med i bryllupsbegivenhederne fra slottet i Berleburg i Tyskland lige her på billedbladet.dk – Danmarks Royale Website.

Læs mere om: