15. apr. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsparret sejler til Aarhus med Dannebrog

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på Dannebrog ved en tidligere lejlighed.
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
I forbindelse med fejringen af kronprins Frederik i anledning af hans 50-års fødselsdag vil kongeskibet Dannebrog danne ramme om et par festlige begivenheder.

Kongeskibet Dannebrog vil være en vigtig del af fejringen af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag den 26. maj.

Det meddelte kongehusets kommunikationsafdelingen for et par dage siden, da de løftede sløret for alle detaljerne omkring de officielle begivenheder i forbindelse med den runde fødselsdag.

Mary og Frederik sejler til fødselsdagsfest

- Kongeskibet Dannebrog kommer også til at spille en vigtig rolle op til kronprinsens fødselsdag. Udover at skibet danner ramme om en reception for kronprinsens protektioner den 22. maj, sejler Dannebrog også kronprinsparret til Aarhus, hvor kommunen vil være vært ved en række besøg hos virksomheder og organisationer den 23. maj, lyder det i meddelelsen fra kongehuset.

I Aarhus vil kronprinsparret i øvrigt også deltage i åbningen af et nyt center ved Aarhus Universitet, der får navnet Crown Prince Frederik Center for Public Leadership.

Privat party på Dannebrog

Også da kronprins Frederik fyldte 40 år, var kongeskibet i brug. Dengang holdt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary en privat fest ombord på Dannebrog. Med til festen var den nære familie og de allernærmeste venner.

Festen var en succes, selv om den blev holdt på en rigtig regnvejrsdag.

Læs mere om: