2. aug. 2016
Af Birgitte Engen

Kronprinsparret til åbningsceremoni i Rio

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i Rio.
Foto: Scanpix
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deltog mandag i Den Internationale Olympiske Komités åbningsceremoni forud for OL i Rio.

Nu er OL officielt startet for det danske kronprinspar. Både kronprins Frederik, som er medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), og kronprinsesse Mary deltog mandag 1. august i IOCs officielle åbningsceremoni i Rio de Janeiro i Brasilien.

Ceremonien finder sted forud for de Olympiske Lege, som indledes i Rio på fredag, den 5. august.

SE VIDEOEN: For kronprinsfamilien er OL noget helt særligt

IOCs ceremoni blev afholdt i kulturhuset Cidade Das Artes, som blandt andet indeholder den største moderne koncertsal i Sydamerika. Kulturhuset blev indviet i 2013.

Kronprinsen med til IOCs generalforsamling

Kronprins Frederik deltager i de kommende dage, 2.-5. august, i IOCs generalforsamling i RIo.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Marys flotte sko

Både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager derefter i den store OL-åbningshøjtidelighed fredag aften.

Læs mere om: