12. aug. 2010
Af af Jan Bergman

Kronprinsparrets hjem renoveres igen - slidt før indflytning

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Tæt på en halv million besøg i Frederik og Marys kommende residens på Amalineborg har sat sine spor.

Kronprinsparrets kommende hjem på Amalienborg blev for nyligt færdigrenoveret for 160 millioner kroner - men allerede inden Mary og Frederik er flyttet ind, skal Frederik VIII's Palæ igen have besøg af håndværkere.

Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen der informerer, at på grund af det store antal besøg på matriklen, skal der renoveres yderligere, inden kronprinsparret kan overtage Frederik VIII's Palæ som beboelse.

- Der er nogle gulve og vægge, der skal sættet i stand, efter denne her halve million mennesker har været indenfor, siger pressechef hos Slots- og Ejendomsstyrelsen, Jacob Holst Andersen til Ritzau.

Søndag lukkede dørene for offentligheden på Frederik VIII's Palæ, og herefter viste en optælling, at i alt 478.624 personer har været et smut forbi de kongelige gemakker, siden dørene blev slået op den 27. februar.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har taget entre på 40 kroner pr. besøg, og ifølge Jacob Holst Andersen, bliver der rigeligt med penge til at reparere slitagen inden kronprinsparret flytter ind, forventeligt engang i september.

Læs mere om: