Kusinerne Josephine og Athena: Så forskellige er deres liv

Prinsesse Josephine og prinsesse Athena.
Selvom prinsesse Josephine, 10, og prinsesse Athena, 9, begge er børnebørn af dronning Margrethe og jævnaldrende, lever de dybt forskellige liv, der uden tvivl vil komme til at præge dem i hver deres retning engang i fremtiden.

Prinsesse Josephine og prinsesse Athena ved deres farmor, dronning Margrethes fødselsdag på Marselisborg Slot i 2017.
BILLED-BLADET har kigget nærmere på de forskellige områder i prinsessernes dagligdag, der adskiller sig fra hinanden.
Tættere på tronen
Fordi prinsesse Josephine er lillesøster til prins Christian, 15, der er nummer to i tronfølgen, vil hun altid være mere i offentlighedens søgelys sammen med sine forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, samt sine to andre søskende, prinsesse Isabella, 13, og prins Vincent, 10.

Prins Christian og prinsesse Josephine i Tivoli i 2017.
Prinsesse Josephine er selv nummer fem i tronfølgen og dermed langt tættere på tronen end prinsesse Athena, der er nummer ti.

Prinsesse Josephine.
Ved ikke at være lige så meget i fokus som sin kusine, vil Athena også nyde større frihed til at gå sin helt egen vej, når hun for eksempel vælger karrierevej.

Prinsesse Athena sammen med sin storebror, prins Nikolai, og mor, prinsesse Marie, i 2018.
Forskellige verdensdele
Noget, der uden tvivl også præger prinsesserne i høj grad er, hvor deres mødre kommer fra.
Kronprinsesse Mary er født og opvokset på den anden side af kloden, i det varme og tørre Australien, som hun stadig er tæt knyttet til gennem sine søskende og venner, der stadig bor der.

Prinsesse Josephine sammen med sine forældre og søskende ved prins Joachims 50-års fejring på Amalienborg i 2019.
Derfor har prinsesse Josephine sammen med sine forældre og søskende også allerede flere gange været på besøg i det eventyrlige land og blandt andet fejret jul i Australien i både 2015 og 2017.

Prinsesse Josephine og prins Vincent under deres første besøg i Australien i november 2011.
Gennem sin mor har hun selvfølgelig også lært det engelske sprog fra lille af.
Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Flyttede til Paris
Athenas mor, prinsesse Marie, er til gengæld vokset op i Frankrigs hovedstad Paris med det franske sprog, som hun havde tilfælles med prins Joachims far, prins Henrik.
I september 2019 flyttede prinsesse Athena med sine forældre, prins Joachim og prinsesse Marie, og sin bror, prins Henrik, 11, til Paris, hvor hun på nært hold lærer sin mors baggrund og kultur at kende.
Athena og Henrik taler da ogå flydende fransk nu, hvor de bor i Paris, hvor deres far arbejder som forsvarsattaché på den danske ambassade.

Prins Joachim i Paris i 2019.
Palæ og lejlighed
I Paris bor prinsesse Athena i en lejlighed sammen med sin familie.
En kæmpe forskel til det 4.500 kvadratmeter store Frederik 8.s Palæ på Amalienborg i København, hvor prinsesse Josephine bor med sin familie.

Amalienborg i hjertet af København - kronprinsparrets palæ ses forrest til højre.

Et af de mange pragtfulde lokaler i Frederik 8.s Palæ.
Sidste år prøvede Josephine dog også at bo i mindre rammer i Kancellihuset, hvor kronprinsfamilien boede i syv måneder.
De første to år af sit liv boede Athena på Schackenborg Slot i Sønderjylland, mens hun også har boet i prinsefamiliens villa på Emiliekildevej i Klampenborg.

Prinsesse Athena på sin første skoledag i 2017 ved pressemødet foran prinsefamiliens villa i Klampenborg.

Schackenborg Slot i Møgeltønder.
Dejlige søskende
Begge prinsesser har et tæt sammenhold med deres søskende.
Men mens prinsesse Athena er ene pige i søskendeflokken med tre brødre, ligesom også hendes mor, prinsesse Marie, kun har brødre.

Prinsesse Athena sammen med sine forældre og tre brødre, prins Nikolai, prins Felix og prins Henrik, ved prins Joachims 50-års fejring på Amalienborg i 2019.
Så har prinsesse Josephine en storesøster og som noget helt særligt en tvillingebror, prins Vincent, som hun er tæt knyttet til.
I mors fodspor
Begge piger kommer fra aktive familier, der elsker at dyrke sport.
De ser dog ud til at have fået forskellig inspiration fra deres forældre.
Således er Josephine ligesom sin storesøster, prinsesse Isabella, gået i mor Marys fodspor, når det kommer til ridning, som de alle er vilde med.

Kronprinsesse Mary hilser på en hest under en stor hestesportsbegivenhed i Tyskland i 2013.
Derudover er hele kronprinsfamilien også vild med sejlads.
Fulgt far
Athena har til gengæld ofte fulgt sin far, prins Joachim, tæt, når han har kørt motorløb.

Prinsesse Athena hygger sig på fars skuldre ved Copenhagen Historic Grand Prix i 2017.
Og så prinsesse Marie enormt passioneret omkring skiløb.

Prins Joachim og prinsesse Marie med prinsesse Athena og prins Henrik på skiferie i Schweiz i 2015.
Stor glæde
Men selvom de to kongelige kusiner vokser meget forskelligt op, forbinder meget dem også gennem deres fælles kongelige baggrund og de mange familietraditioner, som de oplever sammen.
Derfor er der ingen tvivl om, at de også i fremtiden vil have enormt meget glæde af hinandens selskab.
Seneste nyt

Dejlig overraskelse: Se hvilket ...

Nu er det afsløret: Abdel Aziz Mahmoud er med i populært ...

Første gang nogensinde: Prins Christian havde en ...

Skønt nyt fra hoffet: Prinsesse Sofia og Carl ...

Kærlighedsekspert om Landmand søger kærlighed-Leifs ...
