14. aug. 2011
Af af Frodi Holm Knudsen

Kys til prins Joachim: Prinsesse Marie opmuntrede sin racerkører

Prins Joachim og prinsesse Marie kysser
Prins Joachim og prinsesse Marie kysser
Foto: Krestine Havemann
Efter Joachims halvdårlige start på racerløbet havde han brug for omsorg.

Trods hele to påkørsler lykkedes det for prins Joachim at stå med en samlet 3. plads, da pokalerne blev uddelt søndag efter racerløbet for historiske biler i Fælledparken.

Men det var en anden begivenhed, som røg med opmærksomheden i medierne. Efter sin anden påkørsel, hvor ingen kom noget til, fik prinsen skældud af en mandlig tilskuer, som mente, at Joachim var for langsom til at hjælpe modparten ud af den forulykkede bil. Ordvekslingen med prinsen huede ikke tilskueren, som afsluttede seancen med at give prinsen fingeren.

Efter to påkørsler og det mindre skænderi måtte prinsen lørdag kæmpe for at finde smilet frem og være familiefar. For både Marie, lille Henrik samt Nikolai og Felix var dukket op for at heppe på farmand. Og efter Joachim havde rystet de dårlige oplevelser af sig, var han igen den opmærksomme far og husbond igen.

Marie fik kys og beundrende blikke fra sin mand, og sønnernes mange spørgsmål blev besvaret med overskud.

Søndag fandt Joachim de brede smil frem igen, da alt igen gik som det skulle. Pokalen kom i hus, og nu er der kun et år til prins Joachim igen kan sætte sig bag rattet i sin Ford Cortina og deltage i Copenhagen Historic Grand Prix.

Læs mere om: