Lækre låne-looks: Kongelige døtre i mors tøj
Kronprinsesse Mary, dronning Maxima og kronprinsesse Victoria har et klædeskab, der kan få de fleste modeinteresserede til at blive bare en anelse misundelige.
Lækre blazere, voluminøse kjoler og smarter bukser fra forskellige mærker er ofte en del af de kongelige kvinders look, når de optræder på den røde løber eller gæster officielle begivenheder.
Men meget tyder på, at de hellere end gerne lader deres døtre gå på opdagelse i deres garderober. I hvert fald er prinsesse Isabella ofte blevet set i kronprinsesse Marys tøj.
Det samme er tilfældet i den hollandske kongefamilie, og senest var prinsesse Estelle iklædt en smuk grøn H&M-kreation, som mor Victoria tidligere har båret.
Se billeder af mor og datter i samme tøj i galleriet herunder:
Mødre og døtre i samme tøj
Det er ikke kun mor, der velvilligt låner sit tøj ud.
Til prinsesse Isabellas konfirmation var lillesøster Josephine iklædt en lyserød Ganni-kjole, som Isabella bar til prins Joachims fødselsdagsfest.