21. jun. 2020
Af Marianne Singer

Lagde du mærke til den private detalje i Marys videohilsen?

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary er med i en ny video, der er blevet optaget i private rammer på Amalienborg.

Det er en dejlig video, kronprinsesse Mary medvirker i som formand for Mary Fonden i forbindelse med, at årets Fri for Mobberi Børnestafet i København skulle have fundet sted lørdag.

Det endte nemlig desværre, ligesom løbet i Aarhus, med at blive aflyst på grund af coronakrisen.

Hjemme i haven

En fin detalje i videoen, som Mary Fonden delte på deres Instagram-profil lørdag, er, at den er optaget i private rammer hjemme i kronprinsparrets have i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

- Når vi ikke kan løbe børnestafetten i år, glæder det mig, at så mange vil løbe med derhjemme. Vi løber for det samme vigtige budskab som altid. Vi siger NEJ til mobning og JA til de gode børnefælleskaber, lyder det fra kronprinsesse Mary i videoen, hvorefter hun løber afsted med den lille Fri for Mobberi-bamse.

En trekantet have

Kronprinsparrets have blev ligesom resten af Frederik 8.s Palæ moderniseret, før kronprinsfamilien flyttede ind i december 2010.

Det var dengang den erfarne landskabsarkitekt Jacob Fischer, der påtog sig opgaven med at udforme den trekantede have, der ligger nordøst for palæet og derfor er meget skyggefuld.

Nye træer

I forbindelse med havens modernisering blev der blandt andet plantet smukke nye træer: hvidtjørn, æble og røn.

Udover den dejlige åbne og grønne græsplæne, er der i haven også en lille rund sø og en bakke, begge omkranset af en messingring, som børnene kan suse op og ned af.

Duftende og dejligt

Duftende og dejligt bliver der altid til forår og sommer, når slyngplanterne kaprifolie, klatrehortensia og klematis pynter havens mure i hvide nuancer.

Sammen med dronning Ingrids historiske roser skaber de en dejlig havestemning.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-0000034620.jpg
Amalienborg set oppe fra før moderniseringen af kronprinsparrets palæ og have.
Foto: Martin Høien

Til Instagram-opslaget skriver Mary Fonden:

Vi løber sammen - hver for sig! ?‍♀️?‍♂️? Stærke børnefællesskaber forebygger mobning, og det budskab skal ud, selvom vi i år måtte aflyse Fri for Mobberi Børnestafetten i både Aarhus og København.
I dag skulle vi have løbet i København, men det blev et anderledes løb i år. Se med! ?

Fri for Mobberi Børnestafetten er Mary Fonden og @redbarnetdks årlige børneløb støttet af Ole Kirks Fond."

Læs mere om: