13. aug. 2025
Af Marianne Singer

Lige nu: Dronning Mary tilbage på job efter sommerferie

Dronning Mary deltog i åbningen af Headspace center Tårnby
Kaspar Wenstrup
Dronning Mary er tilbage på arbejde efter næsten halvanden måneds ferie. Onsdag eftermiddag ankom hun til åbningen af Headspace Tårnby i Kastrup.

Efter knap halvanden måneds velfortjent ferie, kun afbrudt af en offentlig ankomst til Graasten Slot sidst i juli, er dronning Mary onsdag eftermiddag igen tilbage på en kongelig opgave, hvor pressen er inviteret.

Dronningen blev onsdag eftermiddag modtaget af Benedikte Kiær, formand for Det Sociale Netværk/headspace Danmark i Kastrup, til åbningen af det nye center Headspace Tårnby.

Se videoen af dronning Marys ankomst til Kastrup øverst i artiklen

Abonnement på BILLED-BLADET

Her skal hun deltage i en reception og kaste glans over åbningen ved at klippe den røde snor til det nye, gratis rådgivningstilbud til kommunens børn og unge.

Udover dronningen deltager også en række gæster, samarbejdspartnere og unge fra lokalområdet.

Dronningen deltager ifølge Ritzau i forlængelse af hendes mangeårige engagement i børn og unges mentale sundhed.

Undervejs holder også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er stifter af og protektor for Headspace Danmark, en tale.

Headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år.

Siden starten i 2013 har Headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter.

Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.

Mere om: