Lige nu: Prinsesse Marie ankommer til stor Sankt Hans-fest i Skagen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Marie er torsdag aften ankommet til det traditionsrige Sankt Hans-arrangement ved Skagens vippefyr på Sønderstrand, hvor hun klokken 21.00 skal holde den officielle båltale.
Kort efter tændes det store flotte bål på stranden og prinsesse Marie kan sammen med de tusindvis af mennesker og officielle repræsentanter nyde det i fulde drag.
Se en veloplagt prinsesse Marie ankomme til Sankt Hans-aften i toppen af artiklen
Tidligere på dagen deltog prinsesse Marie i Kulturhus Kappelborg i et stort internationalt symposium, som det franske museum Musée Marmottan Monet har arrangeret sammen med Skagens Kunstmuseer.
Her skulle hun som særlig kulturrepræsentant i Frankrig sammen med omkring 40 mennesker fra forskellige museer og fonde fra ind- og udland samt kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen sætte fokus på fremtidige samarbejder indenfor kunstverdenene mellem Danmark og Frankrig.