1. dec. 2023
Af Marianne Singer

Lige nu: Prinsesse Marie budt varmt velkommen af stjerneskuespiller Susse Wold

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

VIDEO: Marianne Singer STILL: Lars H. Laursen
Prinsesse Marie blev budt varmt velkommen af AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, da hun fredag aften ankom til AIDS-Fondets julekoncert i Trinitatis Kirke i København.

Det varmede helt sikkert prinsesse Marie på en iskold aften, da hun fredag aften blev budt velkommen af AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, AIDS-Fondets direktør, Lars Cristian Østergreen samt operasanger Jens-Christian Wandt, ved ankomsten til AIDS-Fondets traditionsrige julekoncert i Trinitatis Kirke i forbindelse med World AIDS Day.

Blomsterne blev overrakt af Alba Thorhauge Kløvedal Reich, 7.

Se den dejlige ankomstvideo med prinsesse Marie og Susse Wold øverst i artiklen

AIDS-Fondets julekoncert er en blanding af traditioner og nye indslag. Der er givende ord og nogle af julens smukkeste sange og salmer.

De medvirkende er bl.a. skuespiller og præsident for AIDS-Fondet Susse Wold, skuespiller Emil Blak Olsen, Queer Qhoir Qopenhagen & Ramona Macho, Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver.

Prinsesse Marie har været protektor for AIDS-Fondet siden den 1. december 2011.

I 1988 besluttede Verdenssundhedsorganisationen WHO at gøre den 1. december til World AIDS Day.

I Danmark er omkring 2.500 mennesker døde på grund af hiv og aids siden epidemiens begyndelse.

Statens Serum Institut skønner, at 6.800 mennesker lever med hiv i Danmark.

Læs mere om: