12. nov. 2022
Af Christinna Braun

Lille detalje i prinsesse Maries look sender stort budskab til dronning Margrethe

Prinsesse Marie og prins Joachim. 
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Marie havde tænkt over detaljerne i sit look.

Der var vild jubel, da prinsesse Marie og prins Joachim trådte ud af kronebilen på Rådhuspladsen i København, hvor de skulle deltage i fejringen af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.

Prinsesse Marie havde valgt et elegant look med lyse bukser og en sort jakke med båndeffekt.

Som en sød detalje havde prinsesse Marie valgt at bære en gylden broche på sin jakke – og det er ikke hvilken som helst broche.

Brochen er nemlig det jubilæumssmykke, som er blevet lavet i forbindelse med dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Dermed viste prinsesse Marie sin opbakning til dronningen og regeringsjubilæet.

Det fine jubilæumssmykke fra Georg Jensen er i sterlingsølv med detaljer i 18 karat guld. Langs kanten af smykket er dronning Margrethes 50 regeringsår markeret med netop 50 riller.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-12/_hjp9597sty.jpg
Foto: Hanne Juul

Georg Jensen skriver selv således om smykket:

”Jubilæumssmykket er en hyldest til Hendes Majestæt Dronningen i anledning af 50-års Regeringsjubilæet. Det elegante design fås som broche, vedhæng og pin og er inspireret af Hendes Majestæts valgsprog “Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke” samt Hendes Majestæts mangeårige arbejde med scenekunst. Strålen i 18 karat guld repræsenterer Guds hjælp, hjertet symboliserer folkets kærlighed, og smykkets runde form er en reference til Danmarks styrke.

Ditte Bjerregaard og Sofie Elkjær Jensen står bag konkurrencens vinderdesign.”

Jubilæumssmykket findes som vedhæng, broche og nål.

Læs mere om: