27. jan. 2011
Af af Pia From Meisner

Lille prins Henrik hasteindlagt

Lille prins Henrik på prinsesse Maries arm ved hofchef Per Thornits afskedsreception.
Lille prins Henrik på prinsesse Maries arm ved hofchef Per Thornits afskedsreception.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Joachim og Maries søn måtte en tur på hospitalet i Miami, da han pludselig fik problemer med vejrtrækningen.

Prins Joachim og prinsesse Marie fik sig en slem forskrækkelse på deres ferie i Miami i begyndelsen af januar, da deres lille søn pludselig måtte hasteindlægges.

Ifølge SE og HØR vågnede den lille gut med slemme vejrtrækningsproblemer om morgenen den 9. januar, så hans mor og far så ingen anden udvej end straks at søge lægehjælp på det nærliggende hospital Mount Sinai.

Herfra blev den kongelige familie sendt videre til børnehospitalet, Baptist Children's Hospital, hvor prinsen modtog akut lægehjælp.

Over for BILLED-BLADET bekræfter hoffets kommunikationschef Lene Balleby, at lille Henrik har været indlagt:

- Prins Henrik var under ferien på hospitalet, hvor han blev behandlet for bronkitis og lettere dehydrering. Prinsen er hjemme igen, rask og har det godt.

Læs mere om: