
Listen er alenlang: Kong Frederik belønner flere af kongefamiliens nærmeste medarbejdere

Mandag blev grev Nikolai og grev Felix tildelt Storkorset af Dannebrogordenen af deres farbror, kong Frederik, og de to grever var langt fra de eneste, der modtog flot hæder på kongens fødselsdag den 26. maj.
På kongehusets hjemmeside kan man se en oversigt over modtagere af danske dekorationer, og rigtig mange er blevet belønnet netop mandag i denne uge.

Blandt dem finder man mange af kongefamiliens nærmeste medarbejdere. Mange af dem er blevet tildelt den kongelige belønningsmedalje. For eksempel har en chauffør, en kantineleder og en rengøringsassistent modtaget den flotte hæder.
Få overblikket herunder:
Hoffourer Rasmus Støttrup Østergaard: Den kongelige belønningsmedalje med krone
Livrist/chauffør Iacob Theodor Brinck Westphall: Den kongelige belønningsmedalje
Køkkenchef Lars Baagøe Schandorff: Den kongelige belønningsmedalje
Livrist ved dronning Margrethes hof Olivier Fabrice Jean-Marie Laurent: Den kongelige belønningsmedalje med krone
Hoffourerassistent/taffeldækker Kristian Daniel Brandt Jørgensen: Den kongelige belønningsmedalje med krone
Kantineleder Nini Jensen: Den kongelige belønningsmedalje med krone
Taffeldækker Morten Borup Jensen: Den kongelige belønningsmedalje
Privatsekretær for kongen Morten Roland Hansen: Kommandør af Dannebrogordenen samt kammerherre
Biløber Christian Hansen: Den kongelige belønningsmedalje
Rengøringsassistent Merced de Dios: Den kongelige belønningsmedalje
Syerske Karen Abildgaard: Den kongelige belønningsmedalje
