7. aug. 2022
Af Marianne Singer

Mange ligheder: Prins Christian i fars fodspor

Prins Christian og kronprins Frederik ved Genforeningsfejringen sidste år.
Prins Christian og kronprins Frederik ved Genforeningsfejringen sidste år.
Med sit skift fra Herlufsholm Skole i Næstved til Ordrup Gymnasium i Gentofte træder prins Christian i sin far, kronprins Frederiks fodspor hvad angår skolevalg.

Kongehuset meddelte søndag eftermiddag, at prins Christian i det nye skoleår starter i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte og prinsesse Isabella i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.

Dermed træder prins Christian i sin far, kronprins Frederiks fodspor, når det kommer til valg af gymnasium.

I samme kommune

For ligesom sin ældste søn var også kronprins Frederik elev på et offentligt gymnasium i Gentofte kommune, nord for København.

Mens prins Christian skal starte på Ordrup Gymnasium i Charlottenlund, havde kronprins Frederien sin daglige gang på Øregård Gymnasium i Hellerup fra 1984 til 1986.

De to gymnasier ligger kun tre kilometer fra hinanden.

https://imgix.billedbladet.dk/19841103-142952-pf-1856x2784ma.jpg
Kronprins Frederik som nyudklækket student fra Øregård Gymnasium.
Foto: Ritzau Scanpix

Ens værdier

Øregård Gymnasiums lægger ligesom Ordrup Gymnasium stor vægt på høj faglighed samt et stærkt fælleskab og samarbejde.

Ordrup Gymnasium blev, ifølge skolens hjemmeside, grundlagt i 1873 af H.C. Frederiksen som et opgør med stivnede og autoritære skoleformer.

Han ønskede en skole baseret på stærke værdier og omsorg for den enkelte elev.

Gymnasiet ser sig ikke kun som en studieforberedende skole, men også som en livsforberedende skole.

Kendte elever

Blandt Ordrup Gymnasiums elever gennem tiden er kendte personligheder som skuespiller Frits Helmuth, forsanger i Shu-bi-dua, Michael Bundesen, kongefamiliens gode ven, erhvervsmanden Fritz Schur, kronprinsens gode ven, erhvervsmanden Peter Warnøe, brødrene Rane og Eske Willerslev, Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, tv-vært Signe Molde samt skuespillerne Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen.

Læs mere om: