13. nov. 2008
Af af Henrik Salling/Jan Bergman
Marie møder Michael Laudrup i Moskva
Når prinsesse Marie og prins Joachim i næste uge besøger Rusland, får de blandt andet lejlighed til, at møde og hilse på Michael Laudrup.
Foto: sammesat – Lars H. Laursen og Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie er knap nok kommet hjem fra sin rejse i Marokko, før hun igen skal af sted.
I denne uge afslutter prinsesse Marie sit første officielle besøg i udlandet uden ledsagelse af prins Joachim. Og allerede i næste uge rejser hun med sin husbond til Rusland på en seks dages lang rundrejse.
Under sit besøg i Rusland, får prinsesse Marie også lejlighed til, at møde dansk fodbolds største ikon gennem tiderne, Michael Laudrup, som sammen med familien netop har bosat sig i den russiske hovedstad.
Familien er sammen med en række andre gæster inviteret til reception hos den danske ambassadør i hans privatbolig.
Turen til Rusland er en del af et erhvervsfremstød for Danmark, og der vil blandt andet blive promoveret dansk luksus i topklasse.