9. jul. 2008
Af af Trine Larsen i Cahors

Marie og Joachim på ferie med prinserne

Der er dømt rigtigt familie-hygge omkring havebordet på Cayx i Frankrig. Prins Joachim og Marie spiller kort med prinserne.
Der er dømt rigtigt familie-hygge omkring havebordet på Cayx i Frankrig. Prins Joachim og Marie spiller kort med prinserne.
Foto: Lars H. Laursen
Prinserne hygger sig gevaldigt med deres far og prinsesse Marie på Cayx i Frankrig.

Prinsesse Marie og Prins Joachim har indledt deres godt to uger lange ferie på regentparrets vinslot, Chateau de Cayx i Frankrig.

Men det forholdvis nygifte par har også prins Joachims sønner, prins Nikolai og prins Felix med på ferien.

BILLED-BLADET på Cayx
- Drengene kræver at komme herned. De elsker stedet ligeså meget som vi gør, siger prins Joachim, der sammen med prinsesse Marie tirsdag tog imod BILLED-BLADET på slottet.

Høj af lykke
- Vi nyder at være her, det er først nu, vi ligesom er begyndt at have en hverdag og det nyder vi alle sammen, sagde prinsesse Marie, der også fortalte, at hun stadig er høj af lykke over sit bryllup.

- Alt hvad vi havde drømt om
- Det var sådan en fantastisk dag for os. Magisk. Det var alt, hvad vi havde drømt om, ja faktisk bedre end vi havde kunnet tro på og drømme om. Alt gik perfekt, vores gæster hyggede sig og det var en uforglemmelig dag, fortæller prinsessen, der får ferien i Frankrig til at gå med at slappe af, hygge om sine tre prinser, svømme og bare nyde livet og kærligheden.

Prinserne leger, bader, og spiller kort, ligesom de flere gange om dagen udfordrer deres far, prins Joachim i fodbold på græsplænen foran Chateau de Cayx.

BILLED-BLADET på torsdag
Læs mere om den kongelige ferie i BILLED-BLADET på torsdag.

Læs mere om: