25. aug. 2011
Af af Preben Petersen
Mary afbryder sommertogtet og rejser til Afrika
Kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprinsessen tager i morgen til Afrikas Horn for at sætte fokus på sultkatastrofen.
Når kronprinsparrets sommertogtprogram i Hirtshals torsdag lakker mod enden, pakker kronprinsesse Mary sammen og flyver til Afrikas Horn, hvor millioner af mennesker i øjeblikket lider i en stor sultkatastrofe. Det fortæller hoffet i en pressemeddelelse.
Kronprinsesse Mary vil være i Afrika fra den 26. til den 28. august, og besøget bliver gennemført sammen med udviklingsminister Søren Pind.
Dermed kan kronprinsesse Mary alligevel ikke deltage i åbningen af Aarhus Festuge fredag, sådan som det ellers var planlagt. Den opgave løser kronprins Frederik alene.