6. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Mary dybt rørt i tv-show

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Jesper Sunesen
Kronprinsesse Mary blev af Mark Stokholm interviewet til aftenens Danmarks Indsamling. Det var en dybt rørt kronprinsesse, der svarede på spørgsmål om corona-situationen for klodens børn.

Lørdag aften kan man på DR følge årets Danmarks Indsamling, som i år handler om at hjælpe coronakrisens børn.

Kronprinsesse Mary stillede i den forbindelse op til et interview til showet, og det var tv-værten Mark Stokholm, som stillede spørgsmålene.

Det var en dybt rørt kronprinsesse, der svarede på spørgsmål om corona-situationen for klodens børn.

Mary var på skærmen to gange i løbet af indsamlingsshowet.

Første gang var 20.00, og anden gang var det ca. klokken 22.00

Kronprinsesse Mary dybt

Kronprinsessen fortalte i del 2 af interviewet i det direkte tv-show blandt andet om sine erfaringer med børn fra de mange arbejdsrejser, hun har været på de seneste år.

Mary kom ind på, at rigtig mange børn i verden har fået ændret deres liv på grund af langvarige skole-nedlukninger som følge af corona.

Kronprinsessen var tydeligt berørt, da hun fortalte om sit møde med en lille dreng i Myanmar.

Mary spurgte ham, hvad hans største ønske var.

- En blyant, svarede drengen, hvilket ramte Mary lige i hjertet, for det siger noget om, hvor små ting det er, der kan gøre en enorm forskel for børn i hårdt ramte dele af verden

Fremtid er uvis

Kronprinsesse Mary understregede desuden i det royale interview, at corona-pandemien har været en mavepuster i relation til det vigtige hjælpearbejde, der er i gang fra dansk side rundt omkring i verden.

Samtidig gav kronprinsessen udtryk for, at pandemien og konsekvenserne af coronakrisen rammer de svageste hårdest, og det går i høj grad ud over mange af klodens børn.

- Det føles lidt som en mavepuster. Det føles uretfærdigt, sagde Mary blandt andet og understregede, at vi nu skal have gjort noget ved det globale problem, og det kan vi ifølge kronprinsessen.

Læs mere om: