26. jan. 2010
Af af Preben Petersen

Kronprinsesse Mary er 12 milliarder kroner værd for Danmark

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsessen er ikke bare til pynt, men åbner et hav af døre for dansk erhvervsliv, fastslår amerikansk analysefirma

Kronprins Frederik har ramt en guldåre i mere end én forstand, da det lykkedes ham at erobre Mary Donaldsons hjerte. Ikke alene er hun tydeligvis hans drømmehustru og en god mor til hans to børn, men hun er også sin vægt værd i guld for dansk økonomi.

Det højt specialiserede amerikanske analyse-institut Nation Branding, der beregner pengeværdien af nationale symboler, er nået frem til, at kronprinsesse Mary er 12 milliarder kroner værd for landet. Det skriver Børsen.

Værdien skyldes, at danske kongelige er et helt unikt "produkt", der vækker stor opsigt i andre lande. Når en kongelig hjælper dansk erhvervsliv med at bryde igennem i udlandet, betyder det ofte, at myndighedernes døre står anderledes åbne end tilfældet ellers ville være.

De andre medlemmer af kongehuset er ligeledes særdeles værdifulde som varemærker, og der er stor tiltro, at prinsesse Marie fremover vil kunne hjælpe med at optimere eksporten til eksempelvis Frankrig, som er Danmarks 7. største eksportmarked.

Læs mere om: