Mary er børnenes ven
Men så var kontakten også skabt. Den royale gæst fik sig en lang og fortrolig samtale med de små elever, som åbent fortalte om, hvordan de er hinandens bedste venner.
Knælende ved bordkanten fik kronprinsesse Mary et levende indtryk af, at hendes kampagne mod mobning virker.
Eleverne i 0. og 5. klasse på skolen i Vonsild er med i projekt Fri for Mobberi, som er en idé, Mary har taget med sig fra Australien. I forvejen har kronprinsessen søsat projektet i udvalgte børnehaver, og nu er kampen mod mobning nået til de yngste klasser.
Ideen er, at de yngste og de lidt ældre elever to og to skal være hinandens bedste venner, og med spil fra skolekufferten lærer de at hjælpe hinanden.
Besøget sluttede med at Mary sang med på sangen Bedre Venner, som eleverne sang for deres nye ven.