5. maj. 2022
Af Christinna Braun

Mary Fonden om overgreb på prins Christians skole: Voldsomt og chokerende

Kronprinsesse Mary. Arkivfoto. 
Kronprinsesse Mary. Arkivfoto.
Foto: Hanne Juul
Mary Fonden kommenterer nu på dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”.

TV 2 kan i aften sende dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”, hvori det beskrives, at der på skolen herskere en voldsom kultur med overgreb, mobning og krænkelser.

Kronprinsesse Mary er bestyrelsesformand i Mary Fonden, som i årevis har kæmpet for at komme mobning til livs. Lige nu går kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, på den omtalte kostskole, og til sommer begynder prinsesse Isabella også på Herlufsholm.

Efter dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder” har direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard, kommenteret sagen.

Kronprinsesse Mary blev torsdag formiddag også spurgt ind til dokumentaren. Læs mere om det i linket herunder.

Mary Fonden har delt Mary Fondens direktørs kommentar på deres Instagramprofil. Du kan læse kommentaren herunder.

”Mary Fonden går generelt ikke ind i enkeltsager. Når dette er sagt, er det klart, at det gør et stort indtryk at høre de her beretningen om mobning, vold og overgreb fra de unge, der medvirker i dokumentaren. Det er meget voldsomt og chokerende, og jeg følere virkelig med de unge mennesker, det er gået ud over.

Forskning om mobning viser, at mobning ikke handler om enkeltindivider, men om udviklingen af en kultur, hvor der dannes et fællesskab omkring det at mobbe andre. Hvor alle vogter på alle af frygt for selv at blive det næste offer. Hvis en sådan kultur får lov til at brede sig, og der ikke bliver grebet ind, kan dette føre til rigtig alvorlige og grove hændelser – og det kan få store og langvarige konsekvenser for alle. Ikke mindst for dem, der bliver direkte impliceret.

I Mary Fonden har vi i snart 15 år sammen med mange andre aktører arbejdet med at bekæmpe mobning. Det har vi blandet andet gjort ved at udvikle konkrete initiativer, der understøtter de positive og inkluderende fællesskaber, og som klæder de voksne på til at kunne håndtere mobing, når den opstår. Generelt har der også de seneste år været et øget fokus på at komme mobning til livs. Vi er på mange måder kommet langt. Men de ting, der bliver beskrevet i dokumentaren her, viser med al tydelighed, at vores arbejde er vigtigt, og at der stadig er meget at gøre.”

https://imgix.billedbladet.dk/mary_fonden.jpg
Kronprinsesse Mary og Helle Østergaard.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: