16. dec. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Mary fortæller om uforglemmeligt jule- og nytårsminde

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Gennem årene har kronprinsesse Mary haft mange gode jule- og nytårsoplevelser med kronprins Frederik. For Mary var en af oplevelserne noget helt særligt.

Kronprinsparret nyder netop nu den søde julestemning.

Sammen med deres fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent er de i fuld gang med forberedelserne til julen hos dronning Margrethe samt til de spændende oplevelser, der venter i det nye år, hvor børnene tager hul på et tolv ugers skoleophold i Schweiz.

Julen er noget særligt

For kronprinsesse Mary er december noget særligt, og hun har sammen med kronprinsen haft mange, mange gode oplevelser i forbindelse med jul og nytår.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/Billed-Bladet

En af oplevelserne var noget helt ekstraordinært, og det fortæller Mary om i bogen ”Under bjælken”, som udkom i forbindelse med kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Kronprinsessen blev således smuglet ind i Danmark i julen 2001.

Mary fra Oxford til Hamburg

- Jeg holdt jul i Oxford med min far, John, og hans kone, Susan, og hendes familie, fortæller kronprinsessen i bogen og forklarer videre, at hun mellem jul og nytår så skulle videre til Danmark i al hemmelighed.

- Det var et år, hvor det sneede rigtig meget. Jeg fløj til Hamburg og blev samlet op af Jeppe og hans kæreste og senere kone, Birgitte.

- Det var lidt mærkeligt, følte jeg, at skulle snige sig ind i landet, lyder det fra Mary i bogen.

Hemmelig tur gennem Jylland

Turen gik fra Hamburg sammen med Jeppe og Birgitte Handwerk op gennem Jylland. Sneen væltede ned, og det var meget mørkt. Pludselig stoppede bilen med Mary på en rasteplads, og dér kom kronprinsen pludselig.

- Så hoppede jeg over i hans bil, og sammen kørte vi op til herregården Birkelse, hvor vi fejrede nytår med en hel masse af hans venner, kommer det fra kronprinsessen, som helt sikkert aldrig glemmer den fine kombination af jul i Oxford, en mellemlanding i Hamburg samt nytårsfest med Frederik i det nordlige Jylland.

Læs mere om: