Mary gjorde lykke i Jylland i afslappet sommerlook
I Ringkøbing så kronprinsesse Mary fantastisk ud i afslappet dress, da hun var æresgæst til åbningen af det nye oplevelsescenter Naturkraft med fokus på leg, læring og grøn omstilling.
Kronprinsesse Mary i aktion
Mary var på en spændende rundvisning, hvor hun både skulle være meget udenfor og for eksempel gå i klitter, udsættes for en vindmaskine samt sejle en lille færgetur.
Fine flade sko
Derfor havde kronprinsessen fundet de flade sko frem til sit lækre sommerlook på den store dag i Vestjylland.
Skoene er fra Chanel, og dem har Mary båret tidligere.
Hun havde dem blandt andet på sidste sommer på sin ferie med familien.
Smart og casual
Kronprinsessen så desuden skarp ud i hvid Max Mara-blazer, bluse og helt nye bukser.
Det mix fik Mary til på samme tid at se både smart og casual ud.
Kronprinsesse Mary toppede sit sommerlook med smykker fra Dulong og Ole Lynggaard Copenhagen.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges udgave af BILLED-BLADET kan du se helt nye billeder fra og læse alt om kronprinsesse Marys dejlige dag et helt særligt sted på Sjælland. Vi har også nyt om dronning Margrrethe samt om statsminister Mette Frederiksen, som forleden nød en privat hyggeaften med familien.