Mary hylder designer bag magiske kongelige kjoler

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
I torsdags overrakte kronprinsesse Mary Danmarks største modepris, Magasin du Nord Fashion Prize, til den danske designer Cecilie Bahnsen.

Nina Wedell-Wedellsborg sammen med vinderen Cecilie Bahnsen og kronprinsesse Mary.
En talentfuld designer, der også tidligere har fået overrakt Stjernedrysprisen af kronprinsesse Mary under Kronprinsparrets Priser i Silkeborg i 2017.
Utrolig smuk kjole
Dengang bar kronprinsessen en utrolig smuk blå kjole med blonder kreeret af netop Cecilie Bahnsen.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med Cecilie Bahnsen ved Kronprinsparrets Priser i 2017.

Efterfølgende kreerede Cecilie Bahnsen, der har stor fokus på bæredygtig design, også den mest vidunderlige brudekjole til prinsesse Alexandra, da hun blev gift med greve Michael fra Egeskov Slot i maj 2019.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan
Vundet to gange
Cecilie Bahnsen vandt for anden gang Magasin du Nord Fashion Prize, der blev lanceret i 2012 af Nina Wedell-Wedellsborg, der er bestyrelsesmedlem i Wessell & Vetts Fond.
Prisen har til formål at finde og promovere fremtidens danske modeskabere.