18. dec. 2020
Af Marianne Singer

Mary kiggede forbi julefrokost

Kronprinsesse Mary. 
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary nåede også at være med til en julefrokost i år.

Ligesom mange andre danskere, har også kronprinsesse Mary i år deltaget i en virtuel julefrokost.

Således fik kronprinsesse Mary det store smil frem hos alle, da hun dukkede op til Mary Fondens digitale julefrokost.

Det kan man se på det opslag, som Mary Fonden har delt på Instagram.

Tak for i år

"Glædelig jul fra Mary Fonden! ?Årets julefrokost hos os i Mary Fondens sekretariat i en tid, hvor virtuelle møder og nu også festligheder er en realitet. Det er langt fra det samme, som at ses og skåle med hinanden i samme rum, men det er et rigtig fint alternativ, som spreder glæde og samhørighed i en tid, hvor vi alle kan føle os meget isolerede fra omverdenen. Vores formand H.K.H. Kronprinsessen kiggede også forbi og sagde tak for året, der er gået. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår med ønsket om, at alle holder i, indtil vi igen kan samles ❤️," skriver Mary Fonden til det fine opslag.

Deltog hjemme fra

På billedet kan man se en afslappet og glad kronprinsesse Mary sidde inde på sit arbejdsværelse hjemme i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Kronprinsesse Mary har som formand for Mary Fonden i år blandt andet sat fokus på unges trivsel og udfordringer under coronakrisen.

Læs mere om: