8. sep. 2008
Af af Jan Bergman

Mary lægger navn til lavpris-fly

En strålende kronprinsesse Mary stiger ud af flyveren på Tasmanien, ved en tidligere lejlighed.
En strålende kronprinsesse Mary stiger ud af flyveren på Tasmanien, ved en tidligere lejlighed.
Foto Hanne Juul / BILLED-BLADET
Australsk lavpris-selskab har ansøgt det danske hof om lov til at navngive fly efter kronprinsesse Mary.

Man må sige australierne får meget ud af kronprinsesse Marys besøg i disse dage. I hvert fald forsøger de, hvis man skal se på den mere kommercielle side af besøget.

For nyligt kom det frem, at ble-firmaet Huggies udnyttede kronprinsessens interesse for deres produkt, og udstillede hende som reklamesøjle på deres hjemmeside.

Nu er turen kommet til det australske lavpris-selskab Jetstar der afslører deres planer om, at navngive et af deres Airbus A320 fly efter kronprinsesse Mary.

Selskabet er mere end taknemmelige for at Mary og familien har fløjet med dem, og ønsker at gengælde med navngivningen.

Jetstars pressetalsmand bekræfter over for den australske netavis, Sunday Tasmanian, at selskabet har bedt det danske hof om lov, og afventer foreløbigt svar herfra.

Hvis Jetstar får lov af hoffet til at sætte kronprinsessens navn på deres fly, bliver det selskabets første fly, der bliver navngivet.

Læs mere om: