12. jun. 2021
Af Marie Krakau

Mary og Frederik deler ord om Christian Eriksen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Kronprinsparret overværede landskampen i Parken mod Finland.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var til stede i Parken, da Christian Eriksen kollapsede på banen og måtte bringes på Rigshospitalet under landskampen mod Finland. Nu sætter de ord på det forfærdelige chok i et opslag på Instagram.

DBU og UEFA oplyser, at Christian Eriksen er vågen og stabil, og efter kampen var blevet suspenderet, valgte man at genoptage den. Ifølge Peter Møller, fodbolddirektør i DBU, spillede de danske drenge for Eriksen.

Danmark endte med at tabe kampen mod Finland 0-1.

"Det vigtigste i aften er, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt. Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans, efter den store forskrækkelse vi alle fik. ⁣Kronprinsparret." står der i Frederik og Marys opslag, der er ledsaget af det billede af den danske spillertrup, før de genoptog kampen.

Læs mere om: