15. okt. 2013
Af af Ulrik Ulriksen

Mary og Frederiks romantiske tur på taget

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Arkivfoto: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprinsparret listede op på Amalienborgs tage for at få taget nogle søde billeder af parret sammen.

Den australske avis Sydney Morning Herald har for nylig haft fornøjelsen af at være en tur på hjemmebesøg hos kronprinsparret i deres palæ på Amalienborg.

I løbet af besøget viste Mary og Frederik rundt i Frederik VIII’s Palæ, og så gik de såmænd også en tur op på Amalienborg-taget, hvor de stillede op til et par skønne billeder for den danske fotograf Franne Voigt.

Kronprinsparret listede med bøjede hoveder og ansigterne vendt væk fra slotspladsen op på taget til den for offentligheden hemmelige fotosession. Begge nød helt tydeligt det smukke setup og i det hele taget at optræde foran fotografen og deres australske gæst Jane Wheatley.

Det hele var ret romantisk. Kemien Mary og Frederik imellem var vidunderlig. De optrådte, ifølge Jane Wheatley, som to nyforelskede, som var gået udenfor og op på taget for at trække en smule frisk luft og for at kysse livet og hinanden.

I løbet af den royale fotosession bemærkede Wheatley desuden, at Frederik kaldte sin Mary for ”Maz”. I Australien er intet navn for kort til at blive forkortet, og den regel har kronprinsen lært og taget til sig.

Læs mere om: