Mary og Marie Chantal fulgtes til fest på Drottningholms Slott

kronprinsesse Mary og kronprinsesse Marie-Chantal med kronprins Frederik og kroprins Pavlos bag ved.
kronprinsesse Mary og kronprinsesse Marie-Chantal med kronprins Frederik og kroprins Pavlos bag ved.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Lørdag aftens store bryllupsfest for prinsesse Madeleine og Chris O'Neill på Drottningholms Slott udenfor Sveriges hovedstad Stockholm fik en flot og festlig start.

Alle gæster ankom med båd. Tre styk i alt. I sidste båd, der bar navnet "Stockholm" var brudeparret om bord sammen med deres nærmeste familie og de kongelige gæster.

Kronprinsesse Mary gik i land side om side med kronprinsesse Marie Chantal. Lige bag dem gik deres ægtefæller kronprins Frederik og kronprins Pavlos.

Da brudeparret Madeleine og Chris trådte fra båden og ind på broen ved slottet, brød jublen igen løs som så mange gange tidligere på den skønne dag.

BILLED-BLADETs udsendte førte an i den højlydte hyldest af parret, som så ud til at nyde folkets opmærksomhed fra slotsparken, hvor godt 1500 mennesker var på plads.

Inden brudeparret og deres gæster gik til bords for at nyde mesterkokken Stefano Catenaccis mad, stillede alle op til et historisk gruppebillede, og humøret blandt alle - lige fra Madeleine til Mary var himmelhøjt under den festlige fotosession.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden