Mary til møde med tronarvinger

Prinsesse Maxima og prins Willem-Alexander inviterede alle tronarvingerne til Holland i weekenden til en privat komsammen, og det er nok sidste gang, de alle mødes som kommende dronninger og konger. Om mindre end to måneder bliver prins Willem-Alexander nemlig regent som den første i denne generation af kronprinsesser og kronprinser.
Vores egen kommende dronning, kronprinsesse Mary var med og stod midt i billedet, der blev taget af alle de deltagende. Hun måtte undvære sin mand ved sin side, da kronprins Frederik ikke kunne være til stede. Han deltog nemlig i Vasaløbet i Sverige, verdens ældste og længste langrendsløb.