28. apr. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Mary vækker opmærksomhed på cykeltur i Sydney: Dejligt at være tilbage!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary cykler i Sydney
Video: Jesper Sunesen
For kronprinsesse Mary er det fantastisk at være i Sydney i Australien. Kronprinsessen cyklede i en helt særlig anledning en tur gennem byen, og det var et hit.

Kronprinsesse Mary nyder at være tilbage i Australien for en kort bemærkning i anledning af flere arbejdsopgaver i Sydney.

Her til morgen satte kronprinsessen sig op på en cykel sammen med flere fra den danske delegation, og så blev der ellers trådt i pedalerne.

Mary satte tempoet

Det var som at se Jumbo-Visma anført af Tour de France-fænomenet Jonas Vingegaard, da kronprinsesse Mary med cykelhjelmen spændt på hovedet viste god form og trak sine cykelkammerater med sig i pæn fart.

Mary og de øvrige cyklister i det dansk-australske hovedfelt snuppede en morgentur på cykel for at rette opmærksomheden på Sydneys nydelige og forholdsvis nyanlagte cykelstier, der efter dansk model er med til at styrke interessen for at cykle rundt i storbyen.

Det med cykler og cykelstier er godt for klimaet og den grønne omstilling, der er på dagsordenen i løber af kronprinsessen og udviklingsminister Dan Jørgensens officielle arbejdsbesøg til Sydney.

Kæmpe interesse for Mary

Kronprinsessen tiltrak sig masser af opmærksomhed fra de lokale, og alle store australske medier var mødt talstærkt op i anledning af det danske royale besøg.

- Det er dejligt at være tilbage, sagde Mary, da en australsk tv-reporter stak en mikrofon ind foran kronprinsessen, der har så mange gode minder fra sine unge år i Sydney.

Læs mere om: