
Mary var pavestolt: Kong Frederiks gyldne aften til vinter-OL

Kong Frederik har ikke været forbi vinter-OL i Italien, men mange håber, at han når det.
Frederik har tidligere været til vinter-OL, og en af hans allerstørste olympiske oplevelser kom til vinterlegene i Vancouver i Canada i 2010.
Daværende kronprins Frederik var pavestolt over, at han fik lov til at hænge guld-, sølv og bronzemedalje om halsen på de tre bedste skiskytter ved vinter-OL.
Det skete på en kølig aften i Whistler i Canada, da Frederik havde en bærende rolle i medaljeceremonien efter mændenes 10 kilometer sprint.

Mary stod i kulissen og fulgte med
Frederik gav i forbindelse med ceremonien udtryk for, at det var en spændende opgave at blive udtaget til, og han fortalte desuden, at han selv har prøvet skiskydning i militæret.

Frederik overrakte guldmedalje til Frankrigs Vincent Jay, som vandt 10 kilometer sprint, mens norske Emil Hegle Svendsen fik sølv, og Jakov Fak fra Kroatien fik hængt bronze om halsen af kronprins Frederik.
Dronning Mary var i øvrigt med til vinter-OL i Vancouver/Whistler i Canada i 2010, og hun var til medaljeoverrækkelsen ligeså stolt som Frederik.
Daværende kronprinsesse Mary nød fra sin plads på Medal Plaza, hvor BILLED-BLADET også var på plads, sin mand i rollen som den, der overrakte medaljer.



