Med til stor event: Kronprinsesse Mary tog hul på fejring af Mors Dag

Se også:

Kronprinsessen har i dag som protektor for Maternity Foundation deltaget i Mors Dag-event, og kronprinsessen havde noget på hjerte i sin åbningstale.

For kronprinsesse Mary var det en fornøjelse at deltage som protektor for Maternity Foundation i Mors Dag-event.

Kronprinsessen, der har været protektor for Maternity Foundation siden 2010, indledte dagen med en åbningstale, hvor hun satte fokus på blandt andet mødredødelighed.

Stor fornøjelse for kronprinsesse Mary

- Det er en stor fornøjelse for mig at være her i dag for at tale om kvinders helbred, sagde Mary og kom også ind på, at kvinders helbred ikke kun er vigtigt for kvinder, men for alle i samfundet.

Maternity Foundation er en dansk organisation stiftet i 2005, der arbejder for at sikre kvinder og spædbørns liv og sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel i udviklingslande.

Formålet med Maternity Foundations Mors Dag-event er at sætte fokus på krydsfeltet mellem kvinders sundhed, teknologi og global udvikling.

Bare for at berolige alle derude – Mors Dag er faktisk først på søndag den 8. maj, så du kan sagtens nå at få købt blomster og en lille gave til din egen mor.

Mary var vild med blomster

Ved ankomsten til begivenheden fik kronprinsessen en fin buket af blomsterpigen Lara på otte år, og Mary takkede Lara for den flotte modtagelse og for de skønne blomster.

Lara og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul

Lara og kronprinsesse Mary

- De er så flotte. De passer perfekt til Mors Dag, synes jeg, og til min nederdel, sagde kronprinsessen om blomsterne til dygtige Lara.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden