Mere romantisk bliver det ikke: Her friede Frederik til Mary
Det var under en romantisk rejse, at Mary sagde ja til at gifte sig med kronprins Frederik.
Parret var på en kærlighedsferie i Rom, og en aften som mørket var ved at sænke sig, faldt kronprinsen på knæ ved en gammel kirke. Det fortalte kronprinsesse Mary i bogen "Under bjælken".
Grinede som en genert pige
- Ja, det var så dér, han friede. Og så kan jeg bare huske, at da han havde gjort det, grinede jeg som en genert pige, og så blev vi begge to så glade, sagde Mary i portrætbogen.
Et mere romantisk frieri kan man næsten ikke tænke sig til. Parret blev gift d. 14. maj 2004.
BILLED-BLADETs kongelige julekalender
Dette er låge nr. 8 i BILLED-BLADETs julekalender.
Fra d. 1.-24. december er der kongelig julekalender på billedbladet.dk. Her kan du hver dag læse et nyt kongeligt fun fact som dette.
Glæd dig til i morgen, hvor vi åbner næste låge.