Annonce
3. feb. 2026

Midt i festfrokost blev der byttet pladser: Prinsesse Benedikte fik pludselig ny bordherre

Prinsesse Benedikte sidder her med Kim Frederiksen og Pia Allerslev
Prinsesse Benedikte sidder her med Kim Frederiksen og Pia Allerslev.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Med festfrokost og taler blev en særlig 50-årsdag fejret med manér. Prinsesse Benedikte var i rigtig godt selskab fra start til slut.

Prinsesse Benedikte deltog forleden i 50-års jubilæum for CP Danmarks bo- og dagtilbud Jonstrupvang i Værløse.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Ved ankomsten blev prinsesse Benedikte modtaget af forstander Kim Frederiksen og beboeren Carsten Jurlander.

Prinsessen fik kort efter sin ankomst fremvist bo- og dagtilbuddets udstilling om Jonstrupvangs 50 år.

Derefter deltog Hendes Benedikte i en reception, hvor blandt andre regionsrådsformand Lars Gaardhøj og landsformand for CP Danmark, Pia Allerslev, holdt taler.

Der var også festfrokost på programmet, og prinsesse Benedikte sad ved hovedbordet med forstander Kim Frederiksen på sin ene side og Pia Allerslev på sin anden side.

Prinsesse Benedikte fik selskab af Philip Thorsen

På et tidspunkt midt i frokosten rejste Pia Allerslev sig for at gøre plads til en ny bordherre på prinsessen.

Annonce

De Pia Allerslev havde rejst sig, satte den nye administrerende direktør for Elsass Fonden, Philip Thorsen sig ved prinsessens side, og så gik snakken.

Efter at have fået sludret lidt, rejste Philip Thorsen sig og gav igen plads til Pia Allerslev.

Elsass Fonden, som Philip Thorsen er direktør for, er en privat erhvervsdrivende fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende.

Fakta

Prinsesse Benedikte er stolt protektor

Jonstrupvang er et bo- og dagtilbud for voksne med cerebral parese, der er ejet af landsforeningen for cerebral parese – CP Danmark.

Prinsesse Benedikte er protektor for CP Danmark.

Siden 1995 har prinsesse Benedikte desuden været protektor for Elsass Fonden og har arbejdet aktivt for at støtte organisationens arbejde og øge opmærksomheden omkring cerebral parese.

Et af de primære fokusområder for Elsass fonden er forskning.

Fonden støtter og finansierer forskningsprojekter, der sigter mod at forstå årsagerne til cerebral parese samt at udvikle bedre behandlingsmetoder og interventioner. Hvert, og hvert andet år overækker H.K.H Prinsesse Benedikte to priser, Helene Elsass Prisen og The Elsass Foundation Research Prize, til personer, der har gjort særlige indsatser på CP-området.

Ulrik Ulriksen

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.