7. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Midt i nedlukning: Derfor kan Josephine og Vincent komme i skole

Prinsesse Josephine og prins Vincent
Prinsesse Josephine og prins Vincent
Foto: Hanne Juul
Der skal gøres meget for at få rettet op på corona-situationen i Danmark i december. Kronprinsparrets to yngste børn kan dog fortsætte i skole trods nye restriktioner

Fra på onsdag den 9.december skal flere af andets store folkeskoleelever sendes hjem fra skole.

Det betyder, at kronprinsparrets to ældste børn prins Christian på 15 år og prinsesse Isabella på 13 år ikke længere kan møde i skole til undervisning på Tranegårdskolen i Hellerup i henholdsvis 9. og 7. klasse.

Vincent og Josephine rammes ikke

På samme skole er også kronprinsparrets yngste børn, Josephine og Vincent på 9 år, elever i 3. klasse, og de royale tvillinger kan stadig komme i skole i december helt op til juleferiens indledning den 21. december.

Skole ligger i Gentofte

Tranegårdskolen ligger i Gentofte Kommune, som er en af de kommuner, der rammes af nye hårde og nødvendige corona-restriktioner med delvis nedlukning af skolerne.

Pressemøde i dag

Nedlukning og nye restriktioner blev meldt ud i dag på et pressemøde i statsministeriet, hvor en skarp ung reporter fra Børneavisen spurgte statsminister Mette Frederiksen og Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, hvorfor de små elever fra 0. til 4. klasse kan blive ved at få lov til at komme i skole, mens elever fra 5. klasse op til og med 9. klasse skal sendes hjem.

Søren Brostrøm kom med forklaring

- Vi har bekymrende smitte, også hos de unge. Hvis vi skal få bugt med den, så er vi nødt til at lukke skolerne ned. Man får en lidt tidligere juleferie, men vi gør, hvad vi kan, for at skolerne åbner efter nytår, svarede Brostrøm og kom så til det med, at de små klasser som prinsesse Josephine og prins Vincents 3. klasse på Tranegårdskolen må komme i skole på trods af den delvise nedlukning.

- Vi har undtaget de små klasser, fordi vi ikke ser så meget smitte dér, svarer Søren Brostrøm.

Læs mere om: