14. jan. 2016
Af af Trine Larsen

Morgenfrisk prins Henrik på jagt i sneen

Prins Henrik
Prins Henrik
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Sceneriet og stemningen var perfekt, da ny-pensionerede prins Henrik inviterede til jagt i Grib Skov

Den nypensionerede prins Henrik var her til morgen tidligt oppe. Prins Henrik var nemlig vært ved en jagt i Grib Skov for 14 jagtgæster, bl.a. flere af kongehusets hofchefer, hofjægermester Christian Kjær og den italienskfødte prins Ferdinando Pignatelli di Strongoli.

Jagten begyndte kl. 8.15 i Grib Skov, hvor der blev blæst til parole. Sneen dækkede skoven, så det var et usædvanlig smukt syn, der mødte de morgenfriske jægere med prins Henrik i spidsen.

Prins Henrik i hestevogn

Prinsgemalen selv kom kørende i hestevogn sammen med hofhundene Tillia og Helike, der sprang ivrigt ned fra hestevognen i den nyfaldne sne.

Prins Henrik smilede morgenfrisk, og fornøjet hilste han velkommen til hver og én, der havde klaret turen gennem sneen til den nordsjællandske skov.

LÆS MERE: Lars Løkke til prins Henrik: Tak for en fornem indsats

Læs mere om: